Verdens hurtigste vinduespudsere til DRM17!

BlackDiamond Squeegee Rubber, som du finder i Hygiejne Arkaden, har inviteret ikke mindre end Verdensmesteren i Vinduespolering på tid til at lægge vejen forbi Odense Congress Center den 5. og 6. oktober, hvor svenske Ivan Pleinadius på messens første dag vil demonstrere overfor de danske pudsere, hvor hurtigt det faktisk kan gå!

Ivan er flere gange Svensk Mester og i 2016 tog han det helt store guld med hjem fra USA, da han vandt IWCA’s fine titel som Verdens hurtigste vinduespudser. Han blev desuden nr. 3 i den varierede Medley konkurrence. Danske vinduespudsere kan prøve om de kan slå Ivans tider den 5. oktober, hvor DM opstillingen vil være i Hygiejne Arkaden.

Hvis man er lidt bleg ved udfordringen, kan man glæde sig over at Ivan har lovet at tage sin samlever Marianne Petterson med, så kan man prøve at slå hendes tider i stedet. Marianne blev i øvrigt nr. 2 ved IWCA stævnet og er dermed den hurtigste kvindelige vinduespudser i verden, en titel hun forsvaret flere gange.

Ivan og Marianne vil desuden være dommere til DM i Vinduespolering den 6. oktober. Denne dag er DM opstillingen flyttet ind på Eventscenen, hvor DM konkurrencerne foregår, så derfor kan kun de vinduespudsere der er tilmeldt DM benytte opstillingen denne dag og kun i den tid der er afsat til træning.

Læs alt om DM i Vinduespolering her.

Læs mere om Verdens Hurtigste Vinduespudsere her.

Se video fra DM i Vinduespolering 2015 her.

1 tanker om “Verdens hurtigste vinduespudsere til DRM17!

  1. Pingback:DM i Vinduespolering – DRM17.dk

Skriv en kommentar