DNV GL

DNV GL er et af verdens førende certificeringsorganer. Vi hjælper vores kunder med at sikre virksomhedens resultater inden for ledelse, produkter, medarbejdere, udstyr og leverandørstyring gennem certificeringer, verifikation, kurser og kompetenceudvikling. Vi indgår partnerskaber med vores kunder og hjælper dem med at opbygge bæredygtige forretninger og skabe troværdighed i forhold til virksomhedens interessenter.

DNV GL tilbyder følgende services målrettet rengøringsbranchen:

  • INSTA 800 certificering af ledelsessystem
  • INSTA 800 personcertificering for inspektører (niveau 3)
  • INSTA 800 personcertificering for planlæggere (niveau 4)
  • ISO 9001 certificering af ledelsessystem

Mere information på www.dnvgl.dk/insta800

Om Tovholderen på konferencesessionen:

Hechmann, Charlotte Nørremark │Ledende auditor på kvalitet, INSTA 800 og infektionshygiejne.

Charlotte Nørremark Hechmann vil fra DNV GL være tovholder på konferencesessionen. Hun beskriver sig selv således:

“Farmakonom med et energiniveau som en topidrætskvinde og ledende auditor inden for kvalitet, rengøringskvalitet INSTA 800 og infektionshygiejne.”

Charlotte har som lead auditor ledet certificeringen af en lang række private og offentlige virksomheder inden for sundhedsvæsenet og rengøringsbranchen. Udover at være ledende auditor, underviser Charlotte på en lang række kurser i DNV GL, herunder vores personcertificeringskurser i INSTA 800, niveau 3 og 4 og vores CQI-IRCA-certificererede lead auditorkursus i kvalitetsledelse.

Ansat som ekstern auditor i 2001 og fastansat i 2008 har Charlotte base på kontoret i Hellerup – snart en af branchens ”grand old women”, men kroppen holdes ung med flere tusinde kilometer på cyklen hvert år.