artikel

Gør det bedste for dit barn

Vi vil alle sammen det bedste for vores børn, og med det store ansvar man har som forælder, kan man til tider overse et par ting. Det er ikke noget at skamme sig over; det er menneskeligt at tage fejl. Men er du alligevel i tvivl, kan du finde et par gode reminders her.

Hold barnet varmt

Vi ved alle sammen godt, at Danmark er et koldt land, og vi kan have brug for mange lag tøj, når det først bliver koldt. Dog når ens barn på et tidspunkt en alder, hvor de tror, at de selv ved bedst.

Selvfølgelig skal man lytte til barnet, men når de siger, at de ikke har brug for en jakke i december måned, er det i orden at tvivle på deres ord. Hold dem varme; køb flyverdragter, køb børnesokker, køb huer, og køb handsker. Det er meget sjovere at lege udenfor, når man ikke fryser imens.

Lær dit barn om sympati og ansvar

Et vigtigt skridt i ethverts barn udvikling handler om sympati og ansvar. De skal lære, at andre mennesker og dyr tænker og føler på samme måde, som de gør, og der ligger et ansvar hos dem om, at de skal behandle andre væsener godt.

Hvis du har tid og lyst til et kæledyr, kan en hund være en fantastisk følgesvend at vokse op med. Sørg for at have rigelig med viden om hunde inden I anskaffer jer en, så du er sikker på, at hunden er børnevenlig. Som barn vil man hurtigt kaste sin kærlighed på hunden, og det vil være en fantastisk og lærerig oplevelse.

Vis menneskelighed

Sidst, men langt fra mindst, skal du huske at vise dit barn, hvad det vil sige at være menneske. Selvfølgelig skal du være en troværdig figur af kærlighed og autoritet, men de skal vide, at du ikke er ufejlbarlig. Hvis barnet tror, at du er perfekt, kan det afskrække dem fra at komme til dig for hjælp, hvis de selv begår fejl, og sådan skal det jo slet ikke være.

Gør det klart for dem, at du heller ikke er perfekt, og at de altid kan komme til dig, uanset hvad deres problem er. Du skal være en kilde af tryghed, og selvom det kan lyde bagvendt, kan dine fejl forstærke den tryghed, som du giver.

Den gode forælder

Hvad er en god forælder? Der er nok ingen, der har et definitivt svar. Der findes ingen perfekte voksne, og der findes ingen perfekte børn. Det bedste, du kan gøre, er at give dem din tid, din kærlighed og din respekt, samtidig med at du passer på dem. Vi vil alle sammen det bedste for vores børn; gør det, som du tror, er bedst.