nyheder

Fire sjove ting, du kan lave sammen med dit barn

Som voksen er du nok ikke særlig interesseret i legetøj, men du er jo stadig meget interesseret i dit barn og deres velvære. Derfor er det en rigtig god idé at lave ting sammen, som er underholdende for jer begge to. Se, hvad I kan gøre sammen!

Lav noget spiseligt

Mad er noget, der bringer mennesker sammen, og det er altid et populært valg. Tag dit barn i hånden og gå i køkkenet sammen.

Det kan være smart at vælge en opskrift på forhånd, så I kan gå i gang med det samme. Afprøv noget mad, som I normalt ikke laver; en ny slags kage, spændende mad, hjemmelavet kirsebæris – hvad end, jeres hjerter begærer.

Det vil være sjovt og lærerigt, og noget, hvor I begge to kan nyde godt af resultatet. I bestemmer selv om I vil lave fine anretninger eller spise direkte af skålen; verden ligger for jeres fødder.

Lav noget kreativt

I kan også forsøge at udtrykke jeres kunstneriske side sammen! Det kan være noget så simpelt som at tegne vær for sig, men I kan også prøve forskellige sjove udfordringer. Måske kan I prøve at male med jeres tæer, eller farvelægge hinandens tegninger.

Det handler ikke om at få et smukt resultat, men blot om at have det sjovt, imens man laver det. Det er sundt at grine sammen, og lidt fjollet kreativitet vil bestemt få jer til at grine. Hvis I ingen ideer har til jeres tegninger, kan I altid finde inspiration og forslag online.

Lær noget nyt sammen

Hvis I ikke er så meget til at bruge jeres hænder, kan I vælge at bruge jeres hjerner. Det kan I gøre ved at lære noget nyt sammen. Vælg et emne, ingen af jer kender meget til, og se, hvad I kan lære om det igennem bøger og online research.

Det er bedst for børn, der er gamle nok til at læse og være på internettet selv, men med din hjælp kan de små også være med. Find noget, der gør jer nysgerrige, og se, hvor I kan få de bedste svar. Internettet har svar på det meste; det er kun et par klik væk.

Livet som barn

Når man er barn, er ens forældre ens rollemodeller og ikoner. Derfor er det bedste, som du kan give dit barn, din tid og din respekt. Lad være med at lade som om, at du synes, deres legetøj er sjovt; de kan nok godt mærke det, hvis du hellere vil lave noget andet.

Vælg aktiviteter, der er sjove og lærerige for jer begge to. Det vil styrke jeres forhold, det vil være sundt for dit barns udvikling, og det er noget, du selv vil kunne lære noget nyt af.