Historien om Stonehenge

Stonehenge er et forhistorisk monument i Wiltshire, England. Det består af en ring af stående sten, der hver er ca. 4 meter høje, 2 meter brede og vejer ca. 25 tons. Stenene er arrangeret i en cirkel med en diameter på ca. 33 meter (110 fod).

Der er beviser for, at stedet blev brugt som gravplads fra sin tidligste begyndelse. Udgravninger har afsløret rester af kremerede og begravede personer, der dateres tilbage til den tidlige bondestenalder (ca. 4000 f.Kr.). Det menes også, at Stonehenge blev brugt som et sted for helbredelse.

Stedet er blevet forbundet med den keltiske Samhain-festival, og det menes, at stenene kan være blevet brugt til at markere vinter- og sommersolhverv. Stonehenge’s egentlige formål er stadig et mysterium.

Bygget i flere faser

Stonehenge blev bygget i flere faser, hvor den første fase bestod af et simpelt jordværk. Derefter fulgte opførelsen af en trækonstruktion, som blev erstattet af den stencirkel, som vi ser i dag. Man mener, at monumentet blev bygget over en periode på ca. 1.500 år.

Den mest almindeligt accepterede teori er, at Stonehenge blev bygget som et gravsted for samfundets elitemedlemmer. Det er blevet foreslået, at stenene blev arrangeret i enpå en måde, der var i overensstemmelse med solens og månens bevægelser, hvilket ville være blevet anset for at have en åndelig eller religiøs betydning. En anden teori er, at Stonehenge blev brugt som et mødested for forskellige stammer.

Uanset hvad formålet var, er Stonehenge stadig et af de mest berømte og mystiske monumenter i verden.

Forhistoriske monumenter

som Stonehenge blev bygget i en lang række forskellige former og størrelser. Nogle, som dolmens og cairns, blev brugt som gravpladser. Andre, som f.eks. stencirkler, blev muligvis brugt til ceremonielle eller religiøse formål. Det præcise formål med Stonehenge er stadig ukendt, men det er et af de mest berømte og mystiske eksempler af forhistorisk arkitektur. Stonehenge er et forhistorisk monument i Wiltshire, England. Det består af en ring af stående sten, der hver er ca. 4 meter høje, 2 meter brede og vejer ca. 25 tons. Stenene er anbragt i en cirkel med en diameter på ca. 33 meter (110 fod).

Ħaġar Qim og Mnajdra

Ħaġar Qim og Mnajdra er to forhistoriske templer på Malta, der ligner Stonehenge i deres udformning.

Begge templer blev bygget i tempelperioden (ca. 3600-2500 f.Kr.). Ħaġar Qim er det ældste af de to, mens Mnajdra blev bygget ca. 500 år senere.

Det menes, at templerne blev brugt til astronomiske formål, f.eks. til markering af vinter- og sommersolhverv. Man mener også, at templerne har været brugt til religiøse ceremonier og som gravsteder.

Malta har en række andre forhistoriske templer, bl.a. Tarxien-templerne og Ggantija-templerne. Tarxien-templerne blev bygget i den sene bondestenalder (ca. 3000-2500 f.Kr.), mens Ggantija-templerne stammer fra den tidlige bondestenalder (ca. 3600-2500 F.KR.).

Ggantija-templerne er de ældste fritstående bygninger i verden.

Mnajdra-templerne og Ħaġar Qim-templerne er to af de mest berømte forhistoriske monumenter i verden. De ligner i udformning Stonehenge, og det menes, at de blev brugttil lignende formål.

Templerne er en kilde til stor fascination for folk over hele verden, og de er fortsat en vigtig del af den maltesiske kultur og arv.